Jeg var så heldig at få lov til at være med til at lave Paparazzi på ekstrabladet.dk som teknisk ansvarlig i marken. Programmet hvor vi fulgte en kendt live i 24 timer – helt bogstaveligt. Jeg har fået lov til at vise lidt BTS billeder fra produktionerne.
(Du kan se klip fra Paparazzi her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/paparazzi/ ).
Det følgende er set fra mit sæde i TV bussen og sammen med de andre fra holdet i marken. Men vi skal ikke glemme alle dem der afviklede på rådhuspladen og dem der var involverde i planlægningen.
Chefer, produktionsledere, producere, journalister, runnere, PA og alle de folk der var med før, under og efter, stod for afvikling, downcuts, planlægning, skafning af udstyr og alle de mange ting der skal til for at stable en 24 timers live udsendelse på benene uge efter uge.
Det var virkelig en hold indsats og jeg stillede op igen imorgen hvis jeg blev spurgt.
Paparazzi set fra TV bussen.
Der var altid to VJ’s i bilen/taxa/bussen/toget/fortorvet/hjemme/ude/i byen hos talentet. Lige efter kom vi i følgebilen med ekstra udstyr, værktøj, varmt tøj, muffins, slik, opladere til mobil og hvad der ellers er behov for på en 24 timers live produktion.
Billederne nedeunder viser os følge den samme bil fra morgen til sen aften. Billedet i midten viser en Ipad der livestreamer signaler fra bilen lige foran os – alt sammen i bevægelse og over telefonnetværket.
Istedet for store satelitvogne havde vi en varevogn med sæder til 5 personer og godt med plads bag i. Vi sendte fra en Live-U taske med et Sony EX-1 i sæson 1 og 2. I sæson 3 brugte et nyt kamera jeg ikke lige kan huske mærket på.
Bag i følgebilen lå en reserve Live-U taske med kamera som reserve. Det var i brug forbløffende få gange i betragtning at vi sendte i lidt over 24 timer med det samme setup.
Det vi havde størst problem med var faktisk mekanisk slid på diverse kabler. Specielt microports var ikke bygget til 24 timers brug. Men HD-SDI kablerne kunne også godt give lidt knas.
Men vi brugte meget tid på at rigge vores setup, så det mekaniske slid blev minimeret. Hvilket gav gode resultater.
Desuden var bagagerummet med de afsindige mængder af V-mount-, AA -og kamerabatterier vi brugte, ekstra udstyr og reservedele organiserede så alle vidste hvor alt var. Så hvis der var noget der brændte på, så kunne vi rykke med det samme.
Jeg har set hvad de store TV stationer rykker ud med at gear til live udsendelser – vi gjorde det 24 timer i træk 15 gange med en brøkdel af udstyr i sammenligning. Ret blæret og digital video styrer for vildt.
TV bussen som spisebord.
Frokost og aftensmad blev for det meste spist ved eller i følgebilen. I sæson 1 og 2 hvor Sinne var produktionsleder blev vi forkælet med hjemmebagte muffins hver gang. Tak Sinne 🙂
Forplejningen er vigtig på de lange produktioner – der bliver brændt energi af og ny skal til. For ikke at snakke om glæden ved rigtig mad efter mange timer på arbejde.
Ellers gik timerne med at følge efter talentet. Fra deres hjem, til diverse arrangement, en tur i indre by om aften/natten. Københavns indre by torsdag nat kan være temmelig livlig. Sørge for at der var friske batterier hos VJ og vi aldrig var langt væk fra dem.
Det hårdeste job.
Der er ingen tvivl om at vore VJ havde det hårdeste job af os alle. Ind og ud af biler, op og ned af trapper og veje. På værtshus og diskotek i indreby og det mest underlige sted at optage overhovedet en yoga klasse der blev holdt i et rum med 40 graders varme og høj luftfugtighed.
Jeg har stor respekt for deres indsats.
Til slut vil jeg bare vise det sidste BTS billed tager minutter før det her sker: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/paparazzi/drama-i-nat-paparazzi-afbrudt-efter-kniv-slagsmaal/4685749
You must be logged in to post a comment.